Indholdsfortegnelse
ToggleSom grafisk designer har jeg altid været fascineret af begrebet realisme. At skabe eller se indhold som ligner virkeligheden, men er skabt uden mere end en computer. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre? Hvordan får man en computer, som dybest talt køre på et binært sprog i form at et og nul taler, til at producere realistisk grafik der simulerer den virkelige verden?
Blender: 3D og grafik for enhver
Det er her Blender kommer ind i billedet. Dette er ikke bare et helt almindeligt grafisk program, nej blender er open source! Og så spørger du nok… men Tobias, hvad er open source?
Open source betyder at programmets kildekode er frit tilgængeligt og at man kan ændre i den. Træk vejret! Jeg ved det lyder teknisk, men det eneste du behøver at forstå er, at dette gør det muligt for alle at lave tilføjelser, forbedringer og plugins til programmet. Udviklingen går altså lynhurtigt, da alle bidrager til at skabe det bedst mulige program som tilmed er gratis for alle! (ja, du hørte rigtigt. Jeg troede heller ikke på det først, men den er god nok)
Dog kræver det dog meget ekspertise og øvelse i at sætte sig ind i programmet, før man kan producere noget. Heldigvis er der massere materiale på Google og YouTube, som man kan kaste sig over, hvis man har lyst til at kaste sig ud i det.
Ved hjælp af denne avancerede software er jeg i stand til at skabe detaljerede 3D-modeller, indsætte fotorealistiske elementer og belyse dem på en måde, der skaber illusionen om virkelighed. Denne proces er ikke kun teknisk udfordrende, men også utroligt tilfredsstillende, fordi den giver mig mulighed for at give liv til mine egne og andres kreative visioner.
Arkitekturvisualisering
Inspireret af Flowstudio.dk der laver grafiske visualiseringer af alt fra køkkener til kontore, valgte jeg at kaste mig over noget helt nyt og udfordrene. Nemlig visualisering af arkitektur og indretning.
Jeg vidste, at dette ville være en god øvelse i at skabe realistisk 3D indhold. Jeg var dog ikke forberedt på, hvor meget der lå bag et godt resultat.
Ud over selve kompositionen og opsætningen af elementer, er der mange ting, som der skal være styr på. Nogle af de største er:
- Produktion af detaljer og mindre elementer (f.eks. kaffekop, eller pude)
- Hvilken retning lyset skal falde for et realistisk og interesant resultat
- Hvilken tone lyset skal have, for at symbolisere tid på dagen
- Valg af farver og design
- Størrelse, filtype og kontrast indstillinger
- Muligheder for efterbehandling af resultatet
De små detaljer gør forskellen
En af de ting, som jeg lærte meget af, var at tvinge mig selv til at producere mange af de forskellige mindre modeller, som skulle give mere liv til billederne. Om det så var et sofabord, sækkestol eller kuglepen, blev jeg nødt t til at tænke ud af boksen, og virkelig forstå hvordan modeleringsværktøjet i Blender virkede.
Det smarte ved at producere disse elementer er dog, at jeg nu har et voksende bibliotek af indhold, jeg altid kan bruge igen. Lidt ligesom en far, der endelig finder en grund til at bruge det stykke træ, han har haft liggende i skuret i flere år… men når den dag kommer, så er det jo det hele værd!
At bygge billedet som et puslespil
Når jeg fik udarbejdet de elementer, jeg ønskede til min scene og fået styr på de vigtigste overvejelser, kunne jeg begynde at placere de forskellige elementer i scenen.
Tilfredsstillelsen der kommer at se scenen kommer til live brik efter brik er svær at beskrive. Det er virkelig noget som taler til skabelsestrangen.
Redigering: Prikken over i'et
Efter at have samlet scenen, fået taget billederne og downloaded indholdet til min computer, er jeg så endelig færdi? Ja og nej. I princippet kunne jeg klappe mig selv på skulderen og sige, det var vidst fint nok.
Men jeg vidste det kunne blive bedre. Se, med moderne redigeringsværktøjer som lightroom, er det muligt at tilpasse farver, lyssætningen og meget mere, lige som man har lyst til. Hvis gjordt korrekt, kan dette skabe et langt mere naturligt og realistisk resultat.
Resultater med karakter
Resultaterne jeg er kommet frem til, syntes jeg selv er vildt fede. Jeg føler både, jeg har pumpet en masse stemning ind i mine billeder, samtidig med at opnå ret realistiske resultater.
Man kan selvfølgelig altid blive bedre, men jeg har lært super meget omkring 3D visualisering igennem dette projekt, som jeg kan bruge og implementere på tværs at mange fremtidige opgaver eller produktioner.
Tag selv gerne et kig!
Har du brug for at få noget visualiseret?
Jeg ville mere end gerne hjælpe! Jeg elsker at skabe grafik eller visualiseringer, og vil blive enormt glad for at kunne gøre dine visuelle drømme eller ideer til virkelighed. Tøv endelig ikke med at kontakte mig, så vil jeg vende hurtigt tilbage.